Menu

Optakt til KM Sport Cup 2016

Stefan
10. januar 2016 kl. 20:37
Optakt til KM Sport Cup 2016

Hundested idrætsklub i samarbejde med KM Sport byder den kommende weekend på fodbold i Hundested hallen hvor Halsnæsmesterskaberne i år kaldet ”KM Sport Cup” for senior løber af staben med stævnestart kl. 12:00.

Der er i år tilmeldt 20 hold, som er klar til at dyste om 1. præmien på 5.000 kr., hvor nr. 2 må nøjes 2.000 kr. og der er flotte sponsorgaver til 3. og 4. pladsen fra KM Sport.

”I forhold til sidste år er vi gået 4 hold ned, hvilket kan skyldes at stævnet ligger en weekend senere end sidste år og flere er gået i gang med udendørssæsonen, men der er også flere større stævner rundt på Sjælland den dag. Vi har dog fået KM Sport med indover som stævnearrangør og sponsor, hvilket er fantastisk og viser hvilket godt samarbejde de har med lokalsporten i Halsnæs.” siger stævnearrangør Stefan Prio Sørensen. Finalen forventes at blive spillet omkring kl. 18:30.

Download kampprogram tryk her

Cafeteriet, som på dagen er bemandet af Fodboldens Venner, vil have åbent under hele stævnet. Der kan betales med kontanter og mobilepay.

Luk