Hovedstaden blev endestationen
Stort nederlag til Old Boys i pokalen
“Det var en dårlig dag på kontoret”.
Så kort ridsede cheftræner Morten Ekman det op, efter Old Boys’ 5-1 nederlag i pokalturneringen.
Efter et hurtigt føringsmål til hjemmeholdet svarede HI ellers hurtigt igen, med en udligning af Jeppe Søborg.
Glæden varede dog kort, og inden halvlegen havde hjemmeholdet løbet en enkelt kontra og scoret til 2-1.
I anden halvleg var de blå godt med, men 5 udskiftninger på holdet op til kampstart, gjorde til sidst udslaget, hvor københavnerne kunne løbe flere kontraer til slutresultatet 5-1.
“Vi har nok et stykke vej endnu, før vi helt kan matche de her københavner hold på banen”, udtaler Ekman og fortsætte; “ Til gengæld er fanscenen herinde da helt til hest. Der var 4 tilskuere, der alle støttede os. To var endda lokale amagerkanere, som støtter HI”.
Vi tager hatten af for dem og holder en Wibroe på køl hvis de kommer forbi Hundested Stadion til foråret.