Kold aften på kunsten
U15 pigerne kæmpede bravt
U15 pigerne fortsatte torsdag aften på en vindomsust kunstgræsbane hjemme i Hundested jagten på den første sejr.
Dagens cheftræner, Philip Avnstrøm, gav os følgende analyse af kampen.
“Slutresultatet synes jeg er ærgerligt, men vi tager også en del positive ting med os.
1 halvleg var nærmest perfekt rent taktisk udført - i stiv modvind - vores aftaler blev holdt når vi skulle spille bolden frem. Trods stiv modvind var vi med i kampen. 3-0 ved pausen (hvor ved 3-0 målet, dømmer dommeren ikke indkast til trods jeg vinker en bold ude, men dommeren overruler trods den var en halv meter ude).
Vi havde gode offensive tilløb og de sidste 10 min af 1. halvleg styrede vi kampen, så vi gik til pausen med følelsen af vi kunne vende kampen, når nu vi fik medvind.
I 2 halvleg spillede vi fodbold med gode kombinationer fremad, men defensivt slap vi koncentrationen fik ikke trukket off side eller sat os igennem fysisk - det kostede mod nogle fysisk stærke modspillere. Men boldmæssigt var vi meget bedre på bolden end mange andre kampe og vi skulle havde scoret - en friløber hvor vi rammer stolpen og et frit skud som gik lige forbi mål.
Også stor anderkendelse fra modstanderens trænere, at trods et andet resultat end første kamp, var de mere presset idag. 8-0 endte kampen - og respekt til pigerne for at kæmpe videre.
Holder vi koncentrationen i en hel kamp og kan holde aftalerne - så bliver det et helt andet resultat. Men vi spiller god fodbold og i forhold til første kampe i august - der er meget mere boldspil fremad og gode sammensatte angreb nu. Men svært at spille i stiv kuling mod nogle fysisk stærkere piger”.
Fra redaktionen skal lyde et kæmpe “chapeau” til holdet. Det er fedt, at i bliver ved med at give den en skalle, og som trænerteamet, så er klubben også stolte af jeres indsats og udvikling.