Menu

Senior 1 flyvende fra start

image
Sune Raunkjær
16. august 2025 kl. 21:39
Espergærde knust med 7-2

Efterårets første kamp for senior 1 var en udekamp lørdag mod oprykkerne fra Espergærde.

En oprykker er altid svær at forberede sig på, og et ungt hold, der i sidste sæsons serie 3 scorede hele 116 mål i 22 kampe, skulle man have respekt for.
Det have træner-teamet, Nicklas Granzow og Tim Eriksson, så sandelig fået indprentet i deres spillere sammen med Bo Elver. 
Der var blot spillet et minut, da Oliver Fjeldal scorede til 1-0, en god start for angriberen, der sluttede foråret skadet. Og det skulle hurtigt blive endnu bedre for de gæstende HI’ere. 
 
Efter 13 min gjorde Granzow det til 2-0, og selv et gult kort til Jeff Fausild efter 38 min kunne forhindre en 3-0 føring ved halvleg, da Mads Nagel fandt vej vej til netmaskerne i overtiden.
 
En hurtig reducering i starten af anden halvleg rystede ikke De Blå, og da Espergærde kort efter ragede et gult kort til sig, udnyttede først Mads Nagel og siden Oliver Fjeldal overtallet til at score hver deres andet mål, til 5-1.
 
Endnu en reducering på straffe betød ikke det store for kampens forløb, og i slutminutterne fuldbyrdede Oliver Fjeldal først sit hattrick til 6-2, inden Lars Bonde med et tordendrøn efter et soloridt gjorde det til slutresultatet 7-2.
 
Dagens kamp gav også debut til Phillip Feldborg, og det var et godt tilfreds træner-team efter kampen.
 
“ I dag har vi fokus på det simple. Solide pasninger, tålmodighed, hårdt arbejde og god opbakning. Jeg synes, at vi er rigtig gode til at straffe deres fejl i opspillet, og vi kommer frem til mange chancer ved at spille hurtigt og slå de rigtige pasninger. Vi står solidt, og lader os ikke slå ud af de små momenter af modgang, ma altid møder i en kamp, så en super start på efteråret”, udtaler Tim Eriksson.
 
“Vi var pivfarlige i dag, det var en fornøjelse at være med til. Når vi bryder bolden går det hurtigt, og vi producerede vel langt flere chancer end til de 7 mål vi scorede. Vigtigst synes jeg dog var indstillingen og mentaliteten, den måde vi stod sammen på som hold, det lover rigtig godt for efteråret, ikke mindst når man tager i betragtning, at vi i dag havde mange afbud til senior 1 og 2” fortsætter Granzow.
 
Næste kamp for senior 1 er hjemme mod B1973 Herlev, lørdag den 23. august kl 14.00, så det kan sagtens nåes inden Folkely kalder.
Luk