Vi opruster udenfor banen
Vi mener det meget seriøst, når vi i Hundested siger at vi vil integrere og udvikle ikke mindst unge spillere til at træde op på seniorniveau.
Vi er derfor glade for at kunne løfte sløret for at vi nu har tilknyttet en stor kapacitet som udviklingstræner til vores seniorer.
Bo Elver Jørgensen er tidligere professionel fodboldspiller i bl.a. Mannheim og Aab. Udover bedrifterne som fodboldspiller har han også været i roller som træner og sportschef i bla. Hvidovre og HIK.
- Jeg er ikke i tvivl om at vi har gjort et scoop med denne aftale, udtaler formand Peter Fjeldal. Bo vil uden tvivl tilføre vores spillere og trænerteam nogle idéer, færdigheder og ikke mindst træning af specifikke ting i fodboldspillet, der vil gøre det hele stærkere i vores meget unge seniuorafdeling.
Til opstarten 25. januar kl. 14, vil alle spillere høre mere om tankerne og idéerne med denne udvidelse på trænerfronten. Nye spillere er selvfølgelig velkomne, også dem der bare gerne vil høre lidt om, hvordan dette skal bringe os videre som fodboldklub i Hundested.