Menu

Sejr i Ølstykke

image Lars Bonde hakkede 2 stk. i kassen
05. september 2021 kl. 21:42
Senior 1 og 3 sikrede sig point i lørdagens kampe

Lørdagen bød på 3 opgør for HIs seniorafdeling. Desværre måtte vi pga. de mange afbud som følge af konfirmationer, fødselsdage, bryllupper etc. melde af bud med serie 6 holdet til kampen i Ølsted.

Både 1. og 2. holdskampen havde vi for lang tid siden forsøgt at flytte, men desværre var det ikke muligt.

1. holdet var en tur i Ølstykke til kampstart kl. 13.30. Vi sad fuldstændig på kampen i første halvleg, og allerede i det efter 15. min bragte Lars Bonde HI foran med 1-0 efter oplæg fra Magnus Svalberg.

Seks minutter senere blev Lars igen spillet fri på årets assist fra Oliver Fjeldal. 2-0 og Lars var således for anden kamp i træk på scoringslisten og delte nu topscorerværdigheden med Nicklas Granzow.

2. Halvleg blev initiativet spillet over til hjemmeholdet, og med en reducering med 1/2 time igen blev der pres mod Conrads mål. Men vi holdt stand, og således blev udekamp nr. 2 til sejr nr. 2 - lad bare det fortsætte på lørdag i Hillerød til 3. udekamp i træk.

 

Av for pokker

De mange afbud i seniorafdelingen ramte hårdt på serie 3 mandskabet. Således var der indkaldt assistance fra veteranholdet, og det var en for stor opgave for det meget unge hold - kombineret med de to veteraner. Tak for indsatsen til alle der stillede op mod rækkens bedste hold. Ærgerligt at Vejby ikke ville flytte kampen da vi søgte for flere uger siden! - det havde givet en sportslig bedre afvikling end resulatet på 0-16 efter 0-6 ved pausen!

 

3-2 sejr på svær udebane

3. holdet i serie 4 fik sin anden sejr i årets turnering. Daniel Walther Pedersen stod for alle 3 mål, det alle blev sat ind i 1. halvleg. En halvleg som Hundsted-holdet dominerede stort og således kunne gå til pause med en 3-1 føring.

2. Halvleg var Vejby bedst, og efter en reducering var det med hård fight at de 3 point blev sikret og sejrens sødme kunne smages for Hundested.

 

Luk